Almindelige betingelser

De almindelige betingelser omfatter certificering og inspektion, hvor der ved certificering og inspektion menes alle typer for gennemgang af et anlæg herunder inspektion, verifikation, kontrol m.v.


1. Aftale om løsning af opgaver

  • Bestemmelserne omkring certificerings- og inspektionsprocessen skal overholdes før opgaven kan gennemføres.
  • Ved almindelige inspektionsopgaver, kan der foretages mundtlig aftale om udførsel, med mindre selve inspektionsprocessen kræver skriftlig aftale.
  • Ved certificeringsopgaver skal der udarbejdes en juridisk gældende aftale om levering af certificeringsaktiviteter.
  • Ved større projektopgaver skal der før arbejdet påbegyndes være truffet skriftlig aftale omkring opgavens art, omfang, tidsplan og økonomi.
  • En planlangt inspektion er inspektioner, som er meddelt EMT mindste 10 arbejdsdage før udførelsen.
  • Sagkyndig medbringer al det generelle inspektionsværktøj (pull-lift, frølår, stropper), samt specialværktøj (test tools m.v.), og emt inspektion medbringer nødvendigt måleudstyr til bruge for inspektionen.
  • EMT’s normale arbejdstid er mellem kl. 07.00 og kl. 15.00 mandag til torsdag og kl. 07.00 til 14.30 fredag.
  • EMT holder ferielukket i ugerne 30, 31 og 32, samt mellem jul og nytårsaften.

 


2. Garanti

  • EMT påtager sig at foretage en revideret inspektion, hvis der viser sig fejl, der skyldes mangel ved inspektionsprocessen.
  • Denne garanti begrænses til fejl, som viser sig inden 12 måneder fra datoen for certificeringen eller inspektionen.
  • Ved en fornyet inspektion skal EMT have adgang til alt relevant materiale, faciliteter, registreringer m.v. samt til nødvendigt samarbejde med rekvirenten.

 


3. Skade, ansvar og tvister

  • EMT kan ikke gøres ansvarlig for ikke at opfylde aftaler, helt eller delvist, såfremt dette skyldes begivenheder uden for EMT’s indflydelse.
  • Såfremt, der opstår skade på inspektionsobjektet som følge af selve undersøgelsen er EMT ikke forpligtet til at genoprette skaden. EMT er ligeledes ikke forpligtet til at sørge for normal drift, såfremt der opstår driftsstop på anlægget som følge af inspektionen.
  • EMT er ikke erstatningsansvarlig for tab eller skade, medmindre det kan dokumenteres, at tabet eller skaden er opstået på grund af fejl eller forsømmelse begået af EMT i forbindelse med inspektionsprocessen.
  • EMT hæfter ikke for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.
  • EMT løser sine inspektionsaktiviteter på grundlag af gældende standarder og den viden og teknik, EMT råder over. EMT påtager sig ikke erstatningsansvar, medmindre det kan bevises, at denne viden eller teknik var mangelfuld på tidspunktet for inspektionen.
  • EMT fralægger sig erstatningsansvar for skader, som måtte indtræffe i forbindelse med en anvendelse af afgivne data og prøvningsresultater, som ligger uden for den opgave og uden for det formål, i forbindelse med hvilke EMT har udstedt certifikat/attest.
  • EMT har intet erstatningsansvar for indtrufne skader, såfremt en skade skyldes en egenskab ved et produkt eller en anvendelse af et produkt, som enten ikke er afprøvet eller undersøgt og beskrevet i inspektionsgrundlaget og prøvnings- eller undersøgelsesrapporten, eller som afviger fra EMT’s beskrivelse i inspektionsgrundlaget og prøvnings- eller undersøgelsesrapporten af produktegenskab eller af en mulig produktanvendelse.
  • Hvis andre end rekvirenten rejser krav om erstatning mod EMT begrundet i forhold, der ligger ud over det erstatningsansvar, som EMT i henhold til dette afsnit har påtaget sig, er rekvirenten pligtig til at overtage sagens førelse og holde EMT skadesløs for alle omkostninger, herunder sagsomkostninger og erstatningsbeløb.
  • Såfremt der opstår tvist mellem rekvirenten og EMT i forbindelse med udførelsen af en opgave eller fortolkning af aftalen, skal tvisten, såfremt den ikke kan løses ved forhandling mellem parterne, afgøres af Det Danske Voldgiftsinstitut på grundlag af dansk ret.

 


4. Ejendomsret og ophavsret

  • EMT’s attester, rapporter mv. må kun offentliggøres i sin helhed og med kildeangivelse. Anvendelse af uddrag og i citatform må kun ske efter skriftlig aftale herom.

 


emt inspektion ApS – information til kunder – version: 2023-02-22.